Gymnastik sæsonen 2011/2012 blev igen en god sæson. 477 deltager kom vi op på, så det er rigtig flot.

Vores instruktører og hjælpere gør et fantastisk stykke arbejde. Det er dem der giver både børn og voksne lysten til at komme af sted i gymnastiksalen eller hallen hver uge.

Sidste vinter og foråret fyldte emnet ”zumba” rigtig meget. Turde vi satse på sådan et modeflip. Jo, selvfølgelig skulle vi være med der. Og hvor var vi heldige da Mette og Janne meldte sig til foreningen. Efter nytår har vi også fået LiseLotte og Karina i gang. 4 ildsjæle som virkelig går op i zumba og nyder at undervise.  98 medlemmer fordelt på 2 hold, det sige lidt om hvad piger/damer gerne vil gå til.

Vi har en god sæson i år. Ingen store udfordringer eller bekymringer. Conventus:  betalings/tilmeldingssystemet fungere godt og hjemmesiden sørger Lise for at opdatere, så den ikke går i dvale.

I efteråret havde vi i forbindelse med et instruktørmøde lidt udendørs aktivitet.  Der skulle løses forskellige opgaver(hjernegymnastik) ved poster fordelt omkring hallen. En god og anderledes måde at være sammen på.
Mange instruktører og hjælpere har været på forskellige dags- el. weekend kurser, for at lære og få ny inspiration. Vores unge hjælpere har været på hjælpeinstruktørkursus, hvilket var et lærerigt kursus for dem.

Vi har investeret i en ny springbane. En madras der ligesom airtracken er oppustelig. Den har de stor glæde af på springholdene.

Den. 22. januar afholder vi gymnastikdag for de yngste børnehold i hallen, og den 4. februar har vi lejet Kolding hallen, hvor holdene fra 0.kl og opefter kan få afprøvet kræfterne ved springgraven m.m.

Nu nærmer opvisningsdagen sig. Sidste års gymnastikopvisning, var som de forrige år en fantastisk god dag. Med stor opbakning fra publikum. I år bliver det søndag d. 25. marts. Det er helt nyt for os at afholde det en søndag, så det bliver spændende. Grunden til flytningen er at Østerstarup/Vesternebel har opvisning om lørdagen, weekenden inden er for tidlig i sæsonen og weekenden efter er op til påskeferien.

Til slut vil jeg sige tak til de øvrige bestyrelsesmedlemmer, for et dejligt samarbejde og tak til instruktører og hjælpere for jeres store indsats.

Fortsæt med at være gode ved hinanden, hjælpe hinanden – husk, de andre er også frivillige.

Heidi Graasbøll.

 

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Alminde Viuf Gymnastik & Idrætsforening -Sysselbjergvej 27, 6051 Almind - CVR-nummer 35691847