Fit & glad kropstræning

Mandag, kl. 19:00-20.00 i Multisal 

 

Fit & glad kropstræning er for dig, der i en træningstime vil ha´ det sjovt, træne seriøst og få sved på panden.
 
Træningstimen bygget op af komponenter fra et bredt træningsrepertoire. Du vil genkende øvelser fra gymnastik, fitness, yoga, dans og styrketræning. Overordnet sigtes mod en “bliv glad i låget”-træning, hvor vi arbejder kroppen igennem og bliver varme indefra. Vi får sved på panden - og smil på læben.
 
Vi arbejder med sekvenser af funktionelle træningsøvelser af den slags, der involverer og engagerer mange muskler på én gang. Funktionelle træningsøvelser er øvelser, der kan overføres til aktiviteter i vores hverdag, og som integrerer hjerne og krop, med fokus på styrke, bevægelighed, balance og vejrtrækning.
 
Fokus vil igennem sæsonen være på nakke, skuldre, arme, ben, ryg og mave - øvelser der styrker kroppens kerne og forbedrer kropsholdningen. Vi retter fokus på balance, styrker de svage muskler, og strækker dem der er blevet korte.
 
Nøgleord for træningstimen er energi, smil og bevægelse.

Alle kan være med uanset køn og niveau.

Instuktør Anne-Lene Nielsen

 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Alminde Viuf Gymnastik & Idrætsforening -Sysselbjergvej 27, 6051 Almind - CVR-nummer 35691847