Landsstævnesamling 21. januar 2017 i Alminde-Viuf Hallen

Vi var ca. 35 deltagere til den første træning/samling med AVGIF motionsmix. De fleste var erfarne landsstævne deltagere, men der var også helt nye, der kan se frem til deres første landsstævne. Med tilsavn fra mindst 10 yderligere deltagere er vi sikre på at nå et deltagerantal på min. 45-50. Det er meget tilfredsstillende, men der er altid plads til flere. Så spred endelig det gode budskab!

"Cheftræner" Solveig Kibenich varmede op og gav en lille forsmag på to af de sange, hun vil bruge til opvisningen, samt hvilke ideer hun har til øvelser og indhold. Claus Buhl var som altid garant for nogle sjove lege og gode styrkeøvelser. 
I pausen blev der sunget, spist frugt og udvekslet info og erfaringer i forhold til tilmelding og konceptet for L2017.
Det var skønt at se så mange glade og forventningfulde gymnaster, der allerede var i landstævnestemning. Det bliver så godt!

 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
Alminde Viuf Gymnastik & Idrætsforening -Stagebjergparken 156, 6051 Almind - CVR-nummer 35691847