Alminde-Viuf Gymnastik- & Idrætsforening

GYMNASTIK


Nyheder fra Gymnastikafdelingen

AVGIF Gymnastik starter lige om lidt sæsonen for 2025/2026. Med sin størrelse på omkring 500 medlemmer er AVGIF Gymnastik en af de største og mest aktive foreninger i lokalsamfundet, og vi tror på "gymnastik for alle". Vi lægger vægt på, at gymnastik skal være sundt, sjovt og inkluderende.
I sæson 2025/2026 kan vi glæde os over at vi kan tilbyde 18 hold og aktiviteter fordelt lige fra forældre/barn-hold til motionsgymnastik for seniorer.

Herunder kan du se nyheder og opmærksomhedspunkter fra gymnastikforeningen, men for at holde dig opdateret, følg også gerne gymnastikafdelingens Facebook side, som du finder ved at søge på "AVGIF Gymnastik - Alminde-Viuf". Vi har også en instagram profil, hvor du kan følge vores aktiviteter. Den hedder avgif_gymnastik.
 


 

Holdprogrammet for den nye sæson er klar!

Vi glæder os til at tage hul på en ny sæson fyldt med bevægelse, fællesskab og gymnastikglæde.

Tilmeldingen åbner søndag d. 31. august kl. 12.00.

De fleste hold starter i uge 36, og der er mulighed for at prøvetræne i uge 36 og 37 – helt uden tilmelding. Bemærk dog, at der skal være ledige pladser på holdet. Antal ledige pladser kan altid ses på vores tilmeldingsside.

Find dit hold, og glæd dig til en ny sæson – vi ses i hallen!



Generalforsamling for AVGIF Gymnastikforening 2025


Tusinde tak for den flotte opbakning til AVGIFs generalforsamlingen her den 15. januar 2025. 

Det var dejligt at se at så mange deltog i generalforsamlingen for AVGIF Gymnastikforening og være med til det spændende foredrag fra Anne-Lene om fysisk aktivitet og funktionel vejrtrækning. 
Hvis du er interesseret i at læse eller genlæse årsberetningen for 2024, så ligger den nu tilgængelig her på hjemmesiden under "Bestyrelsen". Du kan også finde det på dette link: https://www.avgif.dk/Bestyrelsen 

Forældreansvar - sæson 2024/2025

Kære forældre

Vi ønsker at styrke vores indsats for at levere en endnu mere positiv og sikker oplevelse for alle deltagende børn på vores gymnastikhold. Derfor er det vigtigt, at I forældre også tager ansvar og hjælper med følgende punkter:

  • Accept af instruktørens ønsker: Vi beder jer respektere og følge instruktørens anvisninger og beslutninger, som er til for børnenes bedste.
  • Raske, omklædte og motiverede børn: Sørg for, at jeres barn er raskt, omklædt og klar til at deltage i træningen, når den starter. Dette bidrager til en god træningsoplevelse for alle.
  • Træningen er kun for tilmeldte børn: Af hensyn til plads, fokus og sikkerhed, er træningen kun for de børn, der er tilmeldt holdet.
  • Søskende og andre børn skal være under opsyn af forældre og opholde sig uden for træningsområdet: For at undgå forstyrrelser og sikre børnenes sikkerhed, skal søskende og andre børn være under opsyn af en voksen og holde sig uden for træningsområdet.
  • Afhentning af børn til tiden: Det er vigtigt, at børnene afhentes til den aftalte tid efter træningen og afhentes i døren til hallen. Sådan kan vi sikre, at der ikke sker uheld på parkeringspladsen og at alle kommer sikkert hjem.
  • Hvis I er tilskuere, så lad mobilen ligge: For at vise respekt for børnenes træning og støtte deres indsats, opfordrer vi til, at I som tilskuere undgår brug af mobiltelefoner under træningen.


Vi sætter stor pris på jeres samarbejde og forståelse. Sammen håber vi at kunne skabe glæde ved gymnastikken - både for børn, forældre, hjælpere og instruktører.
 


Gymnastik- og Håndboldforeningen slår sig sammen! 


Vi er glade for at kunne fortælle, at gymnastik- og håndboldforeningen har besluttet at gå sammen i én fælles bestyrelse. Samarbejdet betyder, at vi samler vores kræfter og ressourcer for at kunne skabe endnu bedre muligheder for vores medlemmer.
 
Hvad betyder det for dig som gymnast eller håndboldspiller i AVGIF? Du vil opleve:
  • Et styrket fællesskab og kommunikation på tværs af sportsgrenene.
  • En mere effektiv administration.
  • Øget prioritering af sporten.
Vi glæder os over, at vi i lokalsamfundet kan samarbejde på tværs og hjælpe hinanden, og at AVGIF Gymnastik nu spænder så bredt, at vi kan tilbyde både gymnastik, floorball og håndbold under én bestyrelse.

Vi ser frem til mange gode timer i hallen.
 


Vælg kalendervisning
1 uge
2 uger
1 måned
3 måneder
Alle
14-10-2025
-

Viser: 1 uge frem
Kalenderen er tom


Vælg kalendervisning
1 uge
2 uger
1 måned
3 måneder
Alle
Besøg vores Facebook
Besøg vores Instagram

Sponsorer


Alminde-Viuf Gymnastik- & Idrætsforening | Alminde-Viuf Hallen, Storgaden 9, 6052 Viuf | CVR: 35691847 | Webmaster: avgif.dk@gmail.com